Om KKPI.

Håndværk gennem 3 generationer.

 

KKP Interiør er baseret på håndværk. Lars Steen Pedersen startede KKPI i 2001 på baggrund af en rejse til Kina med sin storebror, Kurt, der fem år tidligere havde startet metalproduktion i landet. I Kina fandt han granit og andre unikke naturmaterialer i meget større omfang end i Europa og etablerede forbindelse til langsigtede forretningspartnere.

Siden 2001 har Lars Steen været i Kina tre til fire gange hvert år for at udvikle samarbejdet og lære dem om kvalitet og godt håndværk. Færre rejser er i dag nødvendige, og Lars Steen bruger mere tid på salg og markedsføring af de udviklede produkter.

 

Et familiefirma:

Både Lars og hans bror Kurt er ingeniører, men blev først udlært som håndværkere. Lars som klejnsmed og Kurt som tømrer. Deres far var tømrer og havde sin egen forretning i Tommerup på Fyn. I en alder af 25 år og opbyggede han en virksomhed, der producerede huse og alment tømrerarbejde. Gennem årene opbyggede han en stor kundekreds via sin ihærdighed og sans for kvalitet og godt håndværk. Af helbredsmæssige årsager solgte han sin tømmervirksomhed i 1964, og han fortsatte herefter som leder af tømrerafdelingen på Teknisk skole i Kolding. I dag er familien fortsat entreprenant og Lars og Kurt's børn er i dag blevet tilknyttet KKPI og søsterselskaber, så virksomhederne kan fortsætte i familien.

 

Produktdesign:

Lars Steen har stor fokus på design og funktionalitet. Han har sammen med designeren Hans Sandgren Jacobsen tegnet størstedelen af KKPI's vaske. Hans Sandgren Jacobsen er en anerkendt designer med værker blandt andet på Moma i New York.

  

Kvalitet og pris:

KKPI har altid stået for vaske i naturlige materialer med et funktionelt design, og det etablerede forretningskonceptet sikrer konkurrencedygtige priser. Kombinationen af naturlige materialer og godt håndværk gør produkterne unikke. De kan udvindes og produceres omkostningseffektivt, og de transporteres hjem i containere i løbet af året. KKPI har et stort lager på sin lokation på Sjælland og herfra kvalitet-sikres, pakkes og distribueres vaskene ud til kunder i Danmark og resten af Europa.

KKP kontor og lager ved Hong

Foto: KKPI kontor og Lager i Høng.

 

     Thomas Schelde Pedersen

Foto: Thomas Schelde Pedersen